(logo)   det humanistiske fakultet
syddansk universitet
Foranderlige Landskaber
- center for strategiske studier i kulturmiljø, natur og landskabshistorie
 
Formål  |  Undersøgelsesområder  |  Centeret  |  Status  |  Deltagere  |  Institutioner  |  Publikationer  

Tilbage til Startside

Projektbeskrivelse:

Bæredygtig arealanvendelse i kystnære områder

Samarbejdspartnere:Jesper Madsen (projektkoordinator), Thomas Bregnballe, Karsten Laursen, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzoneøkologi, Kalø, Grenåvej 12, DK-8410 Rønde,
jm@dmu.dk, kl@dmu.dk, tb@dmu.dk,

Jørgen Frederik Hansen og Flemming Nielsen, Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Foulum, P.O. Box 50, DK-8830 Tjele, JorgenF.Hansen@agrsci.dk, Flemming.Nielsen@agrsci.dk

Jesper Sølver Schou, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomisk Institut, Gl. Køge Landevej 3, DK-2500 Valby, - nu Danmarks Miljøundersøgeler, jss@dmu.dk

Baggrund

Den stigende menneskelige rekreative udnyttelse af kystzonen er ofte i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser, fordi de menneskelige aktiviteter kan forstyrre dyre- og fuglelivet, hvorved den biologiske værdi og diversitet af kystnære områder forringes. En række beskyttelsestiltag er gennemført for at imødegå denne konflikt. Udfordringen for naturforvaltningen er at skabe bæredygtige reguleringer, der tillader en vis menneskelig aktivitet, samtidig med at naturinteresserne opretholdes eller genoprettes. Beskyttelsestiltagene støder imidlertid på stigende modstand i lokalsamfundene. Et eksempel herpå er den igangværende oprettelse af jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle i danske EU-fuglebeskyttelsesområder. Hensigten er at forbedre fredningsindholdet gennem regulering af den menneskelige aktivitet, men lokal modstand mod yderligere fredningstiltag har vanskeliggjort processen. Det er derfor nødvendigt at afprøve nye strategier for at evaluere hvilke forvaltningstiltag, der vil kunne benyttes med henblik på at finde en balance mellem rekreative og naturmæssige interesser.

Formål

Med udgangspunkt i den opståede lokale modstand mod oprettelse af reservater i EU-fuglebeskyttelsesområder undersøges nye strategier for at imødekomme brugernes ønsker om fortsat udnyttelse og oplevelse af naturværdierne og en større delagtiggørelse i beslutningsprocesserne. Målet er at operationalisere begrebet om naturmæssig bæredygtig udnyttelse af kystzonen, hvilket omfatter såvel friluftsliv som dyrkningen af de arealer, der indgår i en eventuel reservatordning. Undersøgelsens fire elementer er:

  • en kortlægning af den menneskelige rekreative aktivitet og konflikt med naturinteresser i kystzonen
  • en afprøvning af mindre restriktive begrænsningers (primært jagtreguleringers) effekt på vandfugles muligheder for at udnytte udvalgte områder, specielt landarealer
  • en landbrugsøkonomisk analyse af konsekvenser for landbrugsdrift og -økonomi ved at lade arealer indgå i en reservatordning
  • en analyse af den lokale holdning i forbindelse med reservatoprettelse og konsekvenser af reservatoprettelse for den menneskelige brug af området (med særlig fokus på jagtmulighed og udbytte).

Undersøgelsesområder: Undersøgelsen vil blive foretaget i to udvalgte områder: Voerså-Stensnæs i Nordjyllands amt og Ulvshale-Nyord i Storstrøms amt. Erfaringer fra andre oprettelser af jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder vil blive inddraget i en syntese.

Delmål

År 1.

  • Lokale høringer vedrørende reservatoprettelser og lokal inddragelse. Målgruppe: lodsejere, brugere, lokale og regionale forvaltningsmyndigheder.

År 2.

  • Afholdelse af workshop: "Hvad er bæredygtig udnyttelse af kystnære naturarealer?". Målgruppe: naturforvaltningsmyndigheder, forskere (nationale).

År 3.

  • Rapport/videnskabelig afhandling vedrørende rekreativ udnyttelse af kystnære naturarealer og konflikter med naturinteresser.

År 4.

  • Rapport/vid. afh. vedrørende landbrugsøkonomiske konsekvenser af reservatoprettelser.
  • Rapport/vid. afh. vedrørende vandfugles udnyttelse af reservatzoner med restriktioner af den menneskelige rekreative aktivitet.
  • Rapport/vid. afh. vedrørende konsekvenser af reservatoprettelse for den menneskelige udnyttelse af kystnære naturarealer.
  • Afholdelse af workshop: "Oprettelse af reservater: omdefinering af modeller for bæredygtig udnyttelse af kystnære naturarealer". Målgruppe: naturforvaltningsmyndigheder, forskere (nationale og internationale).

Tidsplan

1997: Feltregistreringer (baseline); afholdelse af workshop

1998: Felteksperimenter; bearbejdning; afholdelse af workshop

1999: Felteksperimenter; bearbejdning

2000: Felteksperimenter; bearbejdning; afholdelse af workshop

2001 (juni): slutrapport (p.g.a. felteksperimenterne, som først slutter i december 2000, kan slutrapporten først være færdig i juni 2001).

Til oversigt Nye metoder til jagtregulering

Tilbage til Startside


SDU home | tilbage
Siden redigeret 09/02/2004 af Ken Rasmussen, webmaster.