Baggrund
Forvaltningen af kulturlandskabet hviler i høj grad på beskyttelse af enkelt elementer i landskabet uden nogen nødvendig sammenhæng med en fortidig virkelighed. Et kulturlandskabssyn, som fremhæver den helhed, som elementerne har indgået i, føles som en nødvendighed for at kunne forstå og dermed også vurdere bevaringsgraden af de enkelte elementer. Derfor er i første række ny viden om helheden i kulturlandskabet nødvendig, i anden række metodiske tilgange til at analysere kulturlandskabet. Endvidere er det også nødvendigt at udbygge den kulturhistoriske regioninddeling, som nylig er lavet, for at kunne differentiere landskabet i sammenlignelige enheder og for at kunne give den et mere præcist indhold.

Formål
Hovedformålet er her at analysere og identificere forskellige historiske lag i landskabet og sætte dem ind en samfundsmæssig helhed, der kan være med til at give levn af elementer og strukturer i nutidens kulturlandskabet værdi, både bevaringsmæssigt og identitetsmæssigt. Analyserne vil dels tage udgangspunkt i konkrete fysiske levn, dels i modeller over kulturlandskabets udseende og udnyttelse. De historiske udviklingsscenarier vil forene helheden natur-kulturhistorie og vil kunne danne baggrund for politiske og administrative prioriteringer i forvaltningen af landskabet. Projektets meget tværvidenskabelige design forudsætter et tæt og mølrettet samarbejde mellem centrets deltagende arkæologer, historikere, GIS-specialister og pollenanalytikere. Kernen i dette delprojekt er tre udvalgte undersøgelsesområder (i Østjylland og på Fyn), som repræsenterer forskellige kulturlandskabstyper, og som alle enkeltprojekter vil relatere sig til. I disse regioner vil analyserne og sammenligningerne blive lavet, mens der også i de enkelte projekter vil blive relateret til større regioner eller til nationalt niveau.

Projekter væsentligst inden for forhistorisk tid og middelalder:
Hovedsigtet med disse delprojekter er at udvikle regionale modeller over landskabsudviklingen og arealudnyttelsen i forhistorisk tid. Det sker med henblik på, at resultaterne af moderne bebyggelsesarkæologisk og palæoøkologisk forskning kan blive bedre integreret i administration af kulturlandskabet. Gennem disse modeller vil oplysninger om fortidige kulturlandskaber også kunne bruges prediktivt til udsagn om potentielle fortidige forekomster og deres betydning i landskabsplanlægningen.

Målet med dette projekt er at udvikle og tilvejebringe et datagrundlag fra de regionale undersøgelsesområder, også for de øvrige projektdeltagere. Midlet er GIS, der skal bruges som lagrings- og analysemedium. Indholdet heri er forskellige informationer om kulturlandskabet. For det første kartografiske data i digital form (administrative grænser, arealanvendelse, bebyggelse, boniteter m.v. fra de ældste matrikelkort kombineret med det moderne landskabs topografi fra ortofotos, højdemodeller, jordbundsforhold etc.). For det andet baseres delprojektet på arkæologiske data fra Det Kulturhistoriske Centralregister. Disse informationer er ikke tidligere blevet systematisk anvendt i denne sammenhæng. Det strategiske mål er, at data og analysemetoder kan bruges i forvaltningen af kulturlandskabet fremover, blandt andet ved dannelsen af kvalitative temakort.

Med udarbejdelse af tre regionale pollendiagrammer som test-cases er det delprojektets mål at udvikle og teste modeller for en beskrivelse af langtidsudviklingen i vegetation og arealanvendelse bag karakteristiske danske landskabstyper. I modelopbygningen inddrages fysiske og kulturelle parametre: geologi, jordbund, vådbund og orografi samt antallet og arten af forhistoriske og historiske kulturspor. Modeller der beskriver de kvantitative relationer mellem kulturspor (~ kulturpåvirkning) og landskabsvariation vil muliggøre en identifikation af forhistoriske og historiske kultur- og naturmiljøers betydning for den nuværende landskabsvariation.

Målet er at afgrænse og beskrive indholdet i udvalgte kulturlandskabsregioner gennem de forhistoriske perioder og middelalderen. Forekomsten af arkæologiske fund er i mange tilfælde baseret på tilfældigheder uafhængig af fundene selv. Men kan man relatere de kendte fund fra forskellige perioder til bestemte landskabstræk, både naturlige og kulturskabte, vil det være muligt at opstille regionale landskabsmodeller. Disse modeller over typer af kulturlandskaber skal forbinde arealanvendelse, bebyggelsesmønster samt social og politisk organisation over tid. De vil kunne anvendes i forvaltningen til at rekonstruere det i dag stort set usynlige fortidige kulturlandskab, og således alene ud fra denne viden om kulturlandskabet vil man kunne forudsige, om der er betydelige levn af ældre kulturlandskab at forvente i et område. Modellerne vil desuden være et redskab i vurderingen af, hvordan man skal håndtere det historiske landskab i fremtiden.

Efter ca. 1750 skete en stigende udnyttelse af tidligere ekstensivt udnyttede arealer som heder, vådområder og lign. Projektet tager sit udgangspunkt i en beskrivelse af de koloniserede landskaber på nationalt plan med henblik på at besvare spørgsmål som hvor, hvornår, i hvilket omfang skete omdannelsen af landskaberne. Specielt skal der fokuseres på vådarealerne, der i dag er udsat for en gendannelse i form af naturgenopretningsprojekter, uden at der forinden er analyseret og vurderet disse kulturlandskabers opståen.

Det moderne landbrug finder sted i et kulturlandskab, som rummer mange elementer og strukturer fra de mange lag af tidligere kulturlandskaber. Det grundlæggende spørgsmål er, hvorledes landbruget forholder sig hertil og hvorvidt de betragtes som en hindring for driften. Det skal undersøges, om der er forskel på de forskellige levn fra tidligere tider og deres betydning for landbruget. M.h.t markinddelinger kan det i yderste konsekvens komme på tale at overveje en ny udskiftning for at råde bod på denne diskrepans. Der skal arbejdes i de udvalgte undersøgelsesområder, og metoderne vil strække sig fra interview-undersøgelser til GIS-analyser.

Hovedgårdenes betydning gennem historien er uomtvistelig, ligeså er deres tilstedeværelse som monumenter i landskabet (mange af hovedbygningerne er også bygningsfredet). Men når det gælder det præg, som disse har sat på den omkringliggende egn, hvor hovedgårdsmarken og fæstegårdene har ligget, er det ikke særlig udforsket ud fra regionale synspunkter. Og de overvejelser, som kan gøres i bevaringsmæssig sammenhæng, er ikke gennemanalyseret. Hvordan kan hovedgårdenes store historiske betydning for en egn og også stadig for lokalbefolkningens identitet gøres operationelt i planlægnings- og forvaltningsmæssig sammenhæng, er dette delprojekts hovedtema.

Formålet er at tilvejebringe et forvaltningsgrundlag for den danske kystzone med hensyntagen til eksisterende erhverv og kulturværdier. Delprojektet tager udgangspunkt i en analyse af den historiske udnyttelse af landskabet i perioden 1500-2000. Projektet involverer et komparativt studie af adgangs- og udnyttelsesrettigheder samt forvaltningsgrundlag for kystlandskabet med nordiske og internationale eksempler. Der vil blive opstillet modeller for fremtidig kystforvaltning med udgangspunkt i regionale områder.

Projektet skal udvikle og afprøve registreringsmetoder for et historisk kystlandskab i synlig og hurtig forandring. Bygninger ved kysten rummer i dag ofte helt andre aktiviteter end de var bygget til. De traditionelle kysterhverv, fiskeri, søfart og tilknyttede småindustrier, går tilbage, mens pendlerbebyggelser og turisme nogle steder går frem. Masseturismen har flere steder nået et mætningspunkt, hvor nedslidningen af de kulturelle og naturlige værdier i landskabet truer erhvervet selv. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilken form for nyorientering, der er ved at ske i udnyttelsen af kystlandskabet. Projektet vil identificere de forskellige aktører og interesser, som i særlig grad påvirker udviklingen. Målet for projektet vil være at etablere et bredere grundlag for fremtidens kystlandskabsforvaltning.