Centrets hovedmålsætning vil være at analysere det konkrete, empiriske kulturlandskabs dynamik i samspillet mellem kulturhistoriske og naturbeskyttelsesmæssige interesser og set i forhold til menneskets produktionsmæssige og rekreative udnyttelse af landskabet. Centeret vil især fokusere på de kulturbundne aspekter i denne dynamik, herunder også naturforvaltningen. Der vil blive lagt vægt på at analysere de forskellige kronologiske lag, som landskabets udseende i dag er et resultat af, og på hvilke, der under givne betingelser kan opstilles fremtidsscenarier for landskabsudviklingen.
De forskellige kronologiske lag i landskabet viser, at menneskets aktiviteter til alle tider har sat sig spor i landskabet. Disse spor er til en vis grad erkendt af fagfolk og menigmand, men kun i begrænset omfang beskyttet af bevaringslovgivningen og planlægningen, og da i meget høj grad kun som elementer. Et af centrets hovedopgaver vil være at identificere og analysere kronologiske lag i et bredt historisk perspektiv og se dem i en helhedsstruktur i landskabet. Målet vil være at få overblik over, hvad der er bevaret heraf, hvad der er beskyttet, og komme med bud på, hvordan vi kan forvalte fremtidens landskab under hensyntagen til helhederne i de historiske lag indlejret i landskabet.
Mens agrarlandskabet væsentligst er kontrolleret af menneskelige indgreb, er der andre landskabstyper, hvor menneskets aktivitet i højere grad er underordnet naturens dynamiske omformning. Det drejer sig dels om beskyttede vådområder, dels om kystzonen. Centeret har en særlig interesse i at undersøge samspillet mellem naturen og menneskets økonomiske og rekreative brug heraf.

Dynamisk landskabssyn.
Landskabet er i stadig forandring, og det skal det i hovedsagen også være. Der er derfor ikke tale om, at synspunkter for et "konservativt" landskabssyn skal udvikles og begrundes over for et liberalt udnyttelsesaspekt af landskabet. Derimod vil Centret vil forsøge at udvikle synspunkter for et dynamisk landskabssyn.

• der er forankret i en bevidsthed om de forskellige kronologiske lag,
• der lægger op til at beskytte særligt bevaringsværdige kulturmiljøer,
• der fokuserer på flora og fauna som et resultat af menneskets påvirkning og lægger vægt på at beskytte særligt udvalgte dele heraf,
• der kort sagt er udtryk for en kulturel bæredygtighed i arealanvendelsen.

Centerets relevans for grundforskningen
De problemstillinger, som centeret fokuserer på, er relevante og nye for grundforskningen, i hvert fald i det helhedssyn, som bliver lanceret her. Der kan peges på fem felter, hvor der kan blive tale om nye impulser og bidrag til grundforskningen:

• Kulturlandskabssynet, dvs. den synsvinkel, at landskabet vekselvirker med menneskets brug af og indgriben i de naturgivne forudsætninger. Disse kan være blevet omskabt, lettere forandret eller tilpasset til en ny situation. Afgørende er erkendelsen af, at menneskets handlinger former landskabet, også f.eks. når det gælder naturreservater. I bredere forstand kan der tales om en økohistorisk tilgang, som har haft stor international gennemslagskraft; en tilgang som endnu ikke har slået rigtigt an inden for dansk historievidenskab.
• Samarbejdet mellem naturvidenskab og humaniora på ovennævnte grundlag vil være til berigelse for begge parter. Eksempelvis vil samarbejdet i konkrete undersøgelsesområder mellem den palæoøkologiske forskning og de arkæologiske og historiske landskabsstudier være afgørende for en nuanceret analyse af kulturlandskabets udvikling set i et langtidsperspektiv. Endvidere vil sådanne studier kunne bidrage til forklaring af en nutidig regionalitet i f.eks. flora og fauna. Sociologiske / socialantropologiske metoder vil belyse aktørernes interesser i forhold til det eksisterende landskab.
• Manipulative eksperimenter er eksemplificeret med menneskers adgangsforhold til kystarealer, som skal medvirke til at afdække den rekreative aktivitets forstyrrende effekt i forhold til naturinteresser.
• Fremtidsscenarier på grundlag af konkrete studier af den hidtidige udvikling og den aktuelle situation i specifikke landskaber vil være medvirkende til at styrke den videnskabelige side af prognosticering, specielt når det gælder den rumlige analyse.
• Brugen af GIS-arbejdsredskaber vil styrke dette vigtige nye instrument i forskellige videnskabsgrene.

Centerets betydning for forvaltningen - de strategiske mål
Som centrets arbejde er lagt an, vil resultaterne have betydning for den måde landskabsforvaltningerne arbejder på. Det vil ske på flere felter:

• Historiske helheder i landskabet. De kronologiske lag vil blive vurderet i forhold til helheden i kulturlandskabet. Levnenes bevaringstilstand vil blive vurderet, ligesom det ved sammenligning med tilsvarende levn i andre regioner vil blive vurderet, om de er af særlig bevaringsværdig karakter. Dette helhedssyn vil lægge op til nye registreringsmetoder og en revurdering af beskyttelsesindsatsen.
• Naturværdier i kulturlandskabet. For at sikre bedre vilkår for udvalgte dele af flora og fauna vil det blive nødvendigt at se på de driftsformer, som betinger de naturlige forhold og tilpasse dem i et ønskeligt og nødvendigt mål.
• Landskabsscenarier. Modelopstillinger skal vise, hvorledes og på hvilke præmisser fremtidig landskabsudvikling vil kunne komme til at foregå. Computer-baseret visualisering heraf vil vise redskaberne til at gøre denne metode brugbar i fysisk planlægning og i dialog med publikum.
• Kulturel og naturmæssig bæredygtighed. Det vil blive vurderet, under hvilke former og med hvilke redskaber bevaring af udvalgte elementer bedst kan ske, både når det gælder natur og kultur. Der lægges hermed op til at se den fremtidige arealanvendelse i en kulturel og naturmæssig bæredygtig sammenhæng. Det betyder, at der vil ske en afvejning af økonomiske og rekreative interesser og bevaringshensyn i landskabet. I bedste fald vil der kunne være tale om en indkorporering af bæredygtighedsprincipper i arealanvendelsen og produktionen.